Digital lejekontrakt

Den digitale lejekontrakt fra BoligPortal giver dig en A9 skabelon til din lejekontrakt baseret på oplysninger hentet i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Ved brug af lejekontraktskabelonen til beboelse, er du sikker på at få alle de vigtige detaljer med, og vi hjælper dig sikkert igennem lejelovens mange faldgruber, så du får den bedste start på udlejningen.

Det særlige ved BoligPortals digitale lejekontrakt er, at du får en autoudfyldt paragraf 11, som kontraktgeneratoren laver med hjælp fra landets førende lejeretsadvokater. Du kan prøve en demo af den digitale lejekontrakt og se, hvad du får, inden du køber.

Effektiv lejekontrakt skabelon til flere lejemål

Sikkerhed for en god lejekontrakt

BoligPortal samarbejder med landets førende lejeretsadvokater, så vi automatisk kan hjælpe dig til at udfylde din lejekontrakt til beboelse korrekt. Så er du sikret, at din lejekontrakt lever op til de mange krav i lejeloven.

Automatisk tilmelding af el i lejekontrakten

BoligPortal samarbejder med energi- og forsyningsvirksomheden Eniig. I lejekontrakten kan du benytte dig af muligheden for automatisk tilmelding af el – nemt og simpelt, så du slipper for at håndtere det administrative.

Sikker opbevaring af dine lejekontrakter

Når du og lejer har underskrevet lejekontrakten, opbevares den sikkert og digitalt. Den digitale lejekontrakt understøtter datahåndtering, der lever op til reglerne i persondataforordningen (GDPR).

Undgå forsinket husleje og aconto

Den digitale lejekontrakt til beboelse hjælper dig til at få betaling til tiden uden manuel påmindelse af lejer. Lejekontrakten sender automatisk SMS til lejer om indbetalinger af depositum, forudbetalt leje mm.

“En væsentlig tidsbesparelse i hverdagen,,

Den digitale kontrakt har fået positiv modtagelse fra udlejerne. En meget tilfreds kunde af De digitale lejekontrakter er Peter Skaaning Jørgensen, administrerende direktør hos 1927 Estate, som er en af de større ejendomsudviklere i Aarhus. Han oplever en væsentlige tidsbesparelse i hverdagen.

Den digitale lejekontrakt har på mange måder optimeret vores processer, fordi vi slipper for en fysisk underskrift. Det er fantastisk, at det er blevet så nemt at sende lejekontrakter til underskrift med et enkelt klik. For en virksomhed med mange lejemål, der ligner hinanden, er Den digitale lejekontrakt et godt værktøj. Vi slipper for dobbelte arbejdsgange, fordi vi kan genbruge vores skabeloner, som automatisk opbevares i systemet. På den måde kan vi nemt og hurtigt lave en lejekontrakt med ændringer i få variabler og sende den afsted til underskrift. Det gør processen meget lettere for os

Peter Skaaning Jørgensen, adm. direktør hos 1927 Estate.

Mere automatisk lejekontrakt

Mere business

Opret nemt din bolig i lejekontrakten

Med den digitale lejekontrakt er der styr på form og formalia, når du skal udarbejde din lejekontrakt. Når du indtaster adressen på dit beboelseslejemål, indhenter vi automatisk resten af de nødvendige informationer fra BBR.

Annoncerer du allerede din bolig på BoligPortal.dk kan du med et enkelt klik automatisk påbegynde din digitale lejekontrakt.

Styr på lejekontraktens § 11. Særlige vilkår

BoligPortals digitale lejekontrakt sikrer, at du udfylder hele kontrakten og særligt §11 korrekt. På baggrund af de ting, du udfylder i lejekontrakten, finder den digitale lejekontrakt automatisk beskrivelser af de særlige vilkår i §11, som passer præcist til dit lejeforhold. Værktøjet hjælper dig med over 40 forskellige formuleringer til lejekontraktens §11. Så har du styr på det med småt og er sikret mod fejl og misforståelser omkring lejeforholdet.

Underskriv lejekontrakt med NemID

Den digitale lejekontrakt udfyldes automatisk i Boligministeriets officielle typeformular A9. Når lejekontrakten er udfyldt, kan du med et enkelt klik sende den til lejer, som kan underskrive digitalt med NemID. Vi hjælper dig hele vejen frem til indflytningen, f.eks. med at indkalde lejer til indflytningssyn og påmindelse om indbetalinger via SMS-service.

Sikker opbevaring af digital lejekontrakt

Vi opbevarer dine digitale lejekontrakter sikkert på vores online platform. Lejekontrakterne behandles efter gældende persondataregler, så du ikke skal bekymre dig om GDPR. Gennem de forskellige lejeperioder kan du altid tilgå kontrakterne og downloade dem i PDF-format.

Med værktøjet kan du tilmed duplikere eksisterende lejekontrakter og ændre i dem, så du slipper for dobbelte arbejdsgange, når lejemålet skal udlejes på ny.

Priser og rabatter

Køb lejekontrakten som klippekort og opnå store rabatter.

1 stk.


127 kr.

Premium kontrakt

5 stk.


600 kr.

120 kr. pr. kontrakt

10 stk.


1.039,20

103,92. pr. kontrakt

25 stk.


2.225 kr.

89 kr. pr. kontrakt

Alle priser er ekskl. moms og gælder kun for professionelle udlejere. Kontrakterne skal bruges i løbet af 1 år. Har du brug for priser på køb af flere end 25 kontrakter? Kontakt os

Den digitale lejekontrakt fra BoligPortal er et værktøj, der hjælper dig fejlfrit igennem udlejningsprocessen. Så er du sikret en god start på udlejningen af dit lejemål. 

Du får:

Hurtig og nem oprettelse af lejekontrakter

Sikker og juridisk korrekt udfyldning af typeformular A9

Intelligent og automatisk kontraktgenerator, der sikrer dig en skræddersyet §11

Vælg mellem mere end 40 forskellige formuleringer til kontraktens særlige vilkår i §11

Mulighed for automatisk tilmelding af lejer til strøm fra Eniig

Automatisk indhentning af fuldmagter til tilmelding af lejer til forsyningsselskaber

Automatisk indhentning og udlevering af energimærke

Mulighed for vedhæftning af egne bilag – fx husorden

Mulighed for at tilknytte BoligPortals standard husorden

Digital underskrift med NemID samt norsk og svensk BankID

SMS-påmindelser til lejer om at underskrive kontrakten

Mulighed for download af endelig kontrakt som PDF i typeformular A9

Automatisk indkaldelse til indflytningssyn

SMS-påmindelser til lejer forud for betaling af depositum, forudbetalt leje og indflytningssyn

Nem duplikering af lejekontrakter, når et lejemål skal udlejes på ny

Sikker digital opbevaring af dine lejekontrakter i BoligPortal Cloud

Support på telefon, mail og chat

Den digitale lejekontrakt hjælper mig med at få vigtige detaljer med

Vi sparer tid, og processen med at lave lejekontrakter er blevet nemmere

Det er nemmere for lejere - og så er der styr på sikkerheden

Det er let og overskueligt at få det hele med

Hvad er en lejekontrakt?

En lejekontrakt er det juridiske dokument, der binder lejer og udlejer til lejeaftalen. Lejekontrakten tager udgangspunkt i lejeloven, men det er også i lejekontrakten, at udlejer og lejer har mulighed for at aftale særlige vilkår vedrørende lejeforholdet. 

Lejekontrakten består af §1-11, hvoraf §1-10 er de almindelige bestemmelser, mens det er i lejekontraktens §11, at udlejer skal notere fravigelser til den almindelige lejelov. Det kan f.eks. være beskrivelse af, hvilke husdyr, der er tilladt eller fravigelsen om, at lejer skal fraflytte lejemålet og betale husleje i istandsættelsesperioden.

Det er også i lejekontraktens §11, at udlejer skal beskrive, hvis der gøres brug af nogle af de fravigelser boligreguleringsloven tillader i regulerede kommuner. Det kan f.eks. være fravigelsen til huslejeniveauet som følge af gennemgribende forbedringer.

Hvorfor er det vigtigt at lave en lejekontrakt?

Ved udlejning af lejligheder, rækkehuse og huse bør der altid udarbejdes en juridisk korrekt lejekontrakt, der beskriver de vilkår, der gør sig gældende for lejeforholdet – både de almindelige vilkår, der følger af lejeloven og de særlige vilkår, der kan pålægges lejer i henhold til lejeloven og boligreguleringsloven.

Har du som udlejer ikke udarbejdet en lejekontrakt, der beskriver lejeforholdet samt opsigelsesforhold, så er lejer egentlig ikke bundet til lejeaftalen. Det betyder også, at lejer kan lade vær at betale husleje og fraflytte uden at hæfte for husleje i opsigelsesperioden.

Lejekontrakten skaber både sikkerhed og tryghed for udlejer og lejer, da begge parter underskriver, og dermed accepterer, hvilke vilkår lejeforholdet er underlagt. På den måde er vilkårene for lejemålet tydelige, og derved kan misforståelser og konflikter undgås.

Hvilken type lejekontrakt skal man bruge?

Som udlejer er det vigtigt at have styr på, hvilken typeformular, der anvendes til lejekontrakten. Den gældende standardlejekontrakt for beboelseslejligheder er Boligministeriets typeformular A, 9. udgave – også kendt som typeformular A9, lejekontrakt for beboelse.

Typeformular A9 består af §1-11, som følger lejelovens bestemmelser. Bruger du ikke typeformular A9, skal du være opmærksom på, at lejekontrakten kan erklæres ugyldig, hvis lejer indbringer en sag om utilfredsheder med noget i lejekontrakten. Erklæres lejekontrakten til det gældende lejeforhold ugyldig, vil lejeforholdet dog stadig kunne fortsætte, men i stedet for at følge den ugyldige lejekontrakt, vil lejeaftalen følge lejelovens generelle bestemmelser.

Hvad skal man være opmærksom på i en lejekontrakt?

Når du udarbejder din lejekontrakt, er det vigtigt, at du ikke skriver noget i §1-10 udover de steder, hvor det allerede er angivet, at du skal skrive. Derudover er det vigtigt, at du ikke forsøger at aftale ting, som ikke er tilladt i følge lejelovens generelle bestemmelser.

Det betyder bl.a., at du skal være særligt opmærksom på §11 (de særlige vilkår), da det er her, du har mulighed for at angive fravigelser og tilføjelser til lejekontraktens almindelige vilkår. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på, at de vilkår, der i sin helhed følger af lejeloven, ikke må angives i §11. Har du for mange fejl i lejekontaktens §11, kan denne tilsidesættes, hvis lejer gør opmærksom på det. Sker dette, vil lejeaftalen i stedet følge lejelovens generelle bestemmelser, som i de fleste tilfælde sætter lejeren bedre i lejeforholdet.

Derudover skal du huske, at husorden er en supplerende aftale til lejekontrakten, som skal vedlægges som bilag.

Hvordan laver man en god lejekontrakt?

Den gode lejekontrakt afhænger primært af lejekontraktens §11. Hvis du som udlejer ikke udfylder §11 med de nødvendige og mulige særlige vilkår, så er lejer bedre stillet i lejeforholdet.

Anvender du Den digitale lejekontrakt fra BoligPortal, genereres der automatiske formuleringer, som du kan benytte i lejekontraktens §11. Når du udfylder Den digitale lejekontrakt, vil din §11 løbende blive opdateret med juridiske formuleringer, der beskriver særlige vilkår til de valg, du tager undervejs. Det kan f.eks. være en formulering omkring udvidet vedligeholdelsespligt i henhold til §8 eller en uddybning til §10 om accept af husdyr i lejemålet. På den måde er du sikret en færdig lejekontrakt, der er tilpasset vilkårene i det enkelte lejeforhold.

I samarbejde med førende lejeretsadvokater er BoligPortals digitale lejekontrakt opdateret og tilpasset efter gældende lejelov. Den digitale lejekontrakt guider dig igennem alle lejekontraktens paragraffer, så du ikke glemmer af tage stilling til vigtige vilkår i lejeaftalen. Det er derfor heller ikke muligt at sende Den digitale lejekontrakt til underskrift hos lejer, før du har udfyldt alle lejeaftalens vilkår. På den måde undgår du fejl i lejeaftalens juridisk bindende dokument. 

Hvornår er en lejekontrakt gyldig og bindende?

En lejekontrakt er som sagt det juridiske dokument, der binder lejer og udlejer til lejeaftalen. Lejekontrakten er derfor bindende, når både udlejer og lejer har underskrevet, og lejekontrakten er kommet frem til lejer.

Fremsender udlejer en lejekontrakt uden underskrift, vil det anses som et tilbud om en lejeaftale, som lejer så kan acceptere med sin underskrift eller takke nej til ved ikke at underskrive. Fremsender udlejer en lejekontrakt med underskrift, er både lejer og udlejer bundet til lejeaftalen fra det øjeblik, lejekontrakten med lejers underskrift kommer frem til udlejer.

For at en lejekontrakt er gyldig, skal det som sagt også være Boligministeriets officielle standard lejekontrakt A9, der anvendes. Uden en gyldig lejekontrakt er det lejelovens almindelige bestemmelser, der er gældende for lejemålet. En af konsekvenserne ved en ugyldig lejekontrakt kan f.eks. være, at lejer kan fraflytte lejemålet uden at betale for istandsættelse. 

Er lejekontrakten underskrevet og lejeaftalen bindende, har lejer 3 måneders opsigelse fra den 1. i kommende måned. Det vil sige, at opsigelsesperioden er løbende måned + 1 måned.

Hvilke hyppigste fejl ses i lejekontrakter?
Indimellem opstår der konflikter mellem lejer og udlejer, og de konflikter opstår hyppigst i forbindelse med juridiske dokumenter som lejekontrakt og flytterapport. En juridsk korrekt lejekontrakt er vigtig, da fejl i lejekontrakten altid vil blive udlejers omkostning. Men de hyppigste fejl kan du som udlejer nemt undgå.

  • Undlad at genbruge lejekontrakter, da lejemål oftest er forskellige og har forskellige bestemmelser
  • Vær sikker på, at du ikke fraskriver vedligeholdelsespligten på ulovlig vis
  • Husk at indskrive huslejestigning i §11
  • Husk at der skelnes mellem husdyr og smådyr
  • Overhold kravene til flyttesyn og flytterapporter

Læs her, hvordan du undgår disse fejl.

Har du spørgsmål til den digitale lejekontrakt?

Kontakt en af vores eksperter

Preben Helveg Larsen
Salgschef

Jørgen Martinussen
Key Account Manager

Thomas Andersen
Account Manager

Lene Jægerum
Account Manager

Louise Koop Jensen
Account Manager